WORKSHOPS / Torsdagsworkshops / 1.03 Tunesisk hækling trin 1

1.03 Tunesisk hækling trin 1

Tidspunkt: Torsdag kl. 9.00 - 12.00
Lokale: hjemme hos Unna 14
Undirviser: Stine Hoelgaard Johansen DK
 
Tunesisk hækling/hakning, trin 1 (begyndere)
 
Tunesisk hækling er en blanding af strik og hækling. Der hakkes på en hakkenål, som er en blanding mellem en strikkepind og en hæklenål. Termerne kender man fra hækling, udtrykket bliver lækkert strikket/vævet. Der kan både hækles ting til hjemmet, og til dig selv.

Du skal medbringe:
3 farver uldgarn til strikkepind nr. 4 + en hakkenål nr. 6.

Du lærer at slå op og hækle frem- og tilbagerækker i ret.
Vi skal arbejde med farveskift og se hvor fine for forskellige stribemønstre man kan opnå bare med 2 farver. Derefter hækler vi ”venderækker”, ind- og udtagninger og aflukning.
 
Undervisningen forgår på dansk.
     
Stine Hoelgaard Johansen DK
 
Hej, jeg hedder Stine Hoelgaard Johansen, 47 år, bor i København med mand og 2 børn.

I 1994 blev jeg uddannet fra Hellerup Håndarbejdsseminarium, med håndstrik som linjefag. Jeg har designet strik siden, men det tager for alvor fat i 2011, hvor jeg bliver 100% selvstændig. I dag lever jeg af mine strikke- og hækledesigns til primært ugebladet Hendes Verden, Kreativ Strik og Alt om Håndarbejde. Derudover underviser jeg både på diverste strikkefestivaller, aftenskole og biblioteker. De sidste par år har jeg fået opgaven at style de produkter/opskrifter jeg designer til Hendes Verden og har udgivet flere bøger.

Du kan se mere af mit arbejde på min blog www.stinehoelgaard.blogspot.com og på Instagram: stinehoelgaard